top of page

Materialer

Vores ledelinjer og soloelementer fås i flere materialerne.
Støbejern, rustfast stål samt bronze er i højeste kvalitet og de mest anvendte til både store og små projekter.

Støbejern

Støbejern er et materiale, der i forvejen kendes fra gadebilledet i 
form af belægningselementer som brønddæksler og riste. Den kvalitet vores ledelinjer er støbt i, har samme styrkemæssige egenskaber og patinerer på samme måde.

Klinker og fliser i støbejern leveres overfladebehandet. Behandlingen sikrer mod afsmitning på den omgivende belægning. Overfladebehandlingen slides af efter kort tids brug, og støbejernet patineres til en dyb brun tone, som det kendes fra gadebilledet.

Ved montagearbejdet udendørs er det nødvendigt at opbevare støbejernsfliser på et underlag, så eventuel rustdannelse ikke afsmitter på den omgivende færdige belægning.


Fliserne er støbt hule og kan leveres fyldt med sandblandet beton, og normalt kan lægges på samme måde som omgivende belægning.
Klinkerne lægges normalt i vådbeton indendørs såvel som udendørs.

Pictoform00001.JPG
_DSC0871.jpg

Rustfast Stål

Rustfaste stålelementer fremstilles i kvalitet AISI 316, som er syrefast og meget slidstærk. Overfladen på elementerne er meget ensartet, dog kan nuanceforskelle forekomme. Disse vil efter kort tids slid dæmpes og siden elimineres helt.
 

Elementerne kan leveres bejdsede, hvis ledelinjen skal placeres i særligt krævende omgivelser, eksempelvis meget tæt på jernbaneskinner, i svømmehaller etc. 

Af rustfast stål fremstilles alle soloelementer i Pictoform® 26- og 36- serierne, limankre, såvel som nogle af fliserne og klinkerne. 


Soloelementerne i 26-serien leveres med eller uden huller. Soloelementerne i 36-serien leveres med eller uden dorne samt med eller uden kontrastfarve, der støbes direkte i elementet med epoxy. Kontrastfarve leveres efter bestilling.

Bronze

Elementer af bronze produceres i kvalitet CUSN 10, som er syrefast og meget slidstærk. Overfladen på elementerne er meget ensartet. Dog kan nuanceforskelle forekomme. Disse vil efter kort tids slid dæmpes og siden elimineres helt.

Det er kun soloelementerne til Pictoform® 26 serien der fremstilles i bronze, med eller uden huller. Til forankring anvendes de samme limankre af rustfast stål, som bruges til stål-elementerne i samme serie.
 

IMG_20191107_110259.jpg
bottom of page